1. Introduktion

Ordet dåb, barnedåb og konfirmation kontra voksen dåb

Det græske ord for dåb er i grundformen ”bapto”, brugt tre gange i biblen og den sammensatte form ”embaptizo” er også brugt tre gange i biblen. Begge disse former er udledt af udsagnsordet ”baptizo”, som betyder at blive helt neddykket i vand og dette er den rette dåbsform, som blev brugt i oldkirken i de første århundereder, indtil Konstantin den store indkaldte til den første økumeniske synode i Nikæa år 325, hvor man også anerkendte barnedåben, side om side med den rigtige. Barnedåben er en lære der oprindelig kommer fra de kristne mystikere og fra den gnostiske side af kristendommen. Der er i øvrigt intet bibelsk belæg for barnedåben, trods den store udbredelse og mange tilhængere blandt præster og teologer i dag. Hvorfor man ser flere og flere frikirker, der vender tilbage til den oprindelige dåbsform og neddykningen i vand.

Barnedåben er en velsignelse

Når forældre vælger at døbe deres barn, er det en god gerning og en velsignelse for barnet. Hvem ville ikke ønske det bedste for deres barn. Når barnet senere i livet kommer til tro ved en oplevelse eller åbenbaring eller en indre vished er det højest sandsynlig fordi forældrene fik velsignet deres barn ved barnedåben, da de lyste deres barn i kirken. Præsten og forældrene velsignede det og overgav det ”dedikerede” det til Gud. Dette ville garantere at barnet før eller senere i livet vil få en oplevelse eller åbenbaring af Gud og derved komme til tro. Derefter vil personen selv kunne vælge om det ville følge efter troen og bekende Jesus Kristus i sit liv. Bagsiden ved barnedåben er, at den ikke er en rigtig dåb set i biblens lys. Dels bliver barnet ikke døbt på sin egen tro, men på forældrenes og præstens tro. Og dels bliver barnet heller ikke neddykket og dermed begravet i vand.

Konfirmationen

Konfirmationen er kun en bekræftelse af troen, hvis troen allerede er til stede. Hvis troen er til stede er konfirmationen er god og en rigtig ting at gøre, men hvis troen ikke er til stede er det blot en tom og nyttesløs proklamation, der ikke vil have nævneværdig praktisk betydning. Bagsiden af konfirmationen ligger i, at selvom en person bekender sin tro på Jesus Kristus, bliver vedkommende ikke efterfølgende døbt og neddykket i vand. Men ofte henviser man blot tilbage barnedåben, som ikke er en gyldig bibelsk dåbsform. På grund af dette bedrag bliver personen snydt for en fuldgyldig bibelsk dåb, en adskillelse fra ”Verden”, samt modtagelsen af Helligånden.

Voksendåben

Mange mennesker kommer til tro senere i livet og indser at det er vigtigt at blive døbt til Herren Jesus. Men voksendåben er en stadig ikke den rette bibelske dåbsform, medmindre man bliver neddykket i vand. Før man kan døbes skal troen være til stede, ellers er dåben nyttesløs og fuldstændig ligegyldig. Hvis man er barnedøbt og er kommet til tro på Herren Jesus Kristus, men stadig ikke er blevet rigtig døbt, er man placeret midt mellem to stole, som hedder ”Tro” og ”Dåb”. Man har sagt ja til Jesus og man har bekræftet at man tror på ham, men man har endnu ikke overgivet sit liv til ham og man har endnu ikke modtaget Helligånden, som en gave og derfor har Gud endnu ikke taleret i dit liv. Det betyder ikke at man ikke kan have oplevelser med Gud og at Gud ikke bruger en. Men det betyder at Gud har begrænset taleret i dit liv og Jesus endnu ikke er din Herre. Se eksemplet i Apg 18,24 - Apg 18,27, der fortæller om Apollos, som var brændende i ånden og prædikede i synagogerne. Han kendte kun til Johannes dåb (Omvendelsesdåben) og endnu ikke til troens dåb.

Helligånden

Når man modtager Helligånden, begynder Han automatisk at arbejde med en og opmuntre, trøste og formane. Helligånden overtager ikke dit liv og sætter dig ikke under kontrol. Helligånden arbejder aldrig imod din egen vilje og ønsker ikke at overtage kontrollen med dit liv. Helligånden ønsker at føre dig hele vejen til Jesus, ved at samarbejde med dig og vise dig vejen frem. Han vil aldrig gå imod din egen vilje. Helligånden arbejder kun igennem kærlighed (frivillig kærlighed), fordi Gud er kærlighed. Derfor går Han aldrig imod din egen vilje. Og vi har lært den kærlighed at kende, som Gud har til os, og vi er kommet til tro på den. Gud er kærlighed, og den, som bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. (1 Joh 4,16) Fra den dag hvor du bliver døbt og modtager Helligånden, begynder Han at virke aktivt i dit liv og tale til dig på forskellige måder. I samme grad som du siger ”Ja” vil Han vise dig vejen frem og hvis du siger ”Nej” vil Han tålmodigt vente på at du en dag siger ”Ja”, således at Han kan fortsætte med at vise dig vejen fremad.

Jesus som Herre

Når man efter dåben er steget op af vandet, er man indpodet på Kristi legeme, og derfor er Jesus nu ens Herre, fordi Han er Hovedet på legemet. Nej, sandheden tro skal vi i kærlighed i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus selv. (Ef 4,15) Han er hovedet for legemet, kirken; han er begyndelsen, førstefødt af de døde, for at han skulle være den ypperste blandt alle; ( Kol 1,18) og som ikke holder fast ved hovedet, nemlig ham, ud af hvem hele legemet vokser Guds vækst, medens det hjælpes og sammenholdes ved sine bindeled og bånd. (Kol 2,19) Dåben er et meget vigtigt emne i biblen. Vi har brug for at være afklaret omkring to aspekter omkring dåben. 1. Inden vi bliver døbte har vi brug for at vide hvad dåben betyder for os. 2. Efter vi er blevet døbte, bliver vi nødt til at kigge bagud og spørge os selv : Hvad betød dåben egentlig for os ? I første tilfælde har vi dåben og dåbsbassinet foran os. Det andet tilfælde er spørgsmålet efter vores dåb, hvor vi spørger os selv ”hvad betyder denne dåb for mig? ”. Det ene spørgsmål rækker forud og det andet rækker bagud. Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som er vantro, skal blive fordømt. (Mark 16,16 - Mark 16,17) De fleste katolikker læser dette skriftsted som : Den der bliver døbt skal blive frelst ! De fleste protestanter læser dette skriftsted som : Den der tror og bliver frelst, skal døbes ! Men det er ikke det der står i biblen. Endvidere bliver der ofte knyttet yderligere opgaver på selve dåben, som heller ikke står omtalt i biblen. Forklaringen ligger i kapitel 28, Mattæus evangeliet : Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,  og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« (Matt 28,19 - Matt 28,20) De fleste katolikker læser dette skriftsted som : Den der bliver døbt skal blive frelst, og skal derfor også være medlem af den katolske kirke ! De fleste protestanter læser dette skriftsted som : Den der tror og bliver frelst, skal døbes og skal derfor også være medlem i vores kirkesamfund ! Men det er heller ikke det der står i biblen. Her står der at vi skal gøre alle folkeslagene til disciple, ved at døbe i faderens og Sønnens og i Helligåndens navn og samtidig underviser og lære dem om alt det Jesus har befalet. Dette er årsagen til at kirkerne bruger dåben til også at optage nye medlemmer, således at de kan lære dem op bagefter.

Misforhold og advarsler imod dåb

Hvis man er barnedøbt og spørger sin præst om det er en god ide at blive voksen døbt, har vi erfaret at nogle præster svarer på dette spørgsmål med : - Hvis du bliver døbt igen går du imod din første tro. - Eller hvis du bliver døbt igen fornægter du din barnedåb. Dette er særdeles forkert og skaber frygt, tvivl og forvirring omkring voksendåben og forhindre derved mange i at blive voksendøbt og bagefter at modtage Helligånden som gave. Det er således med dåben at man kan gentage den igen og igen, uden at det betyder noget nævneværdigt og hvis man stadig er i tvivl, kan vi kun anbefale at man bliver døbt igen, for netop at fjerne al tvivl i forbindelse med dåben. Det er særdeles vigtigt at man har fred omkring dåben, således at man kan stå djævlen imod, når han bagefter kommer med spørgsmål, tvivl og forvirring. Et slående eksempel er den ortodokse kirke i Eritrea, som hvert eneste år døber alle kristne i Nilen. Hvis man siger til sin ægtefælle at man elsker vedkommende betyder det jo ikke at man fornægter den første kærlighedserklæring. Det betyder blot endnu en bekræftelse i rækken, på sin kærlighed. Således er det også med troen. Hvor mange gange har vi ikke i bøn sagt at vi elsker vores Herre Jesus Kristus ? Utallige gange har vi givet udtryk for vores kærlighed dels gennem bøn og lovsang. Men også gennem vores utallige handlinger, kan vores kærlighed og tro på Gud ses, dag for dag. Det er kun nødvendigt at blive døbt en gang i sit liv, men er man i tvivl, gør det ingenting at blive døbt igen. Hvis man havde troen, da man blev døbt første gang, er man velsignet af den første dåb og man vil ikke opleve nogen forandringer ved den anden dåb. Hvis man endnu ikke havde troen på plads, da man blev døbt første gang, vil man opleve en forandring og en forvandling ved den næste dåb, fordi troen nu er på plads.

Matt 28,18-20

Da trådte Jesus frem, talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Mark 16,16

Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som er vantro, skal blive fordømt.