Forside Information Kontakt os
Frelst.dk
This website is produced by Engelsby Consult - Lejrevej 14, Allerslev - Lejre DK-4320 Denmark - Copyright © 2014

10. Dåben er for at blive

vasket ren for vores

syndere

Lad os kigge på et eksempel med Paulus. Ananias kom til Paulus og sagde til ham, "Stå op, lad dig døbe og dine synder aftvætte, idet du påkalder hans navn!" (Apg 22,16). Paulus var den førende og største lærer, profet og apostel i kristendommen. Var der en lille fejl i hans erfaringer? Nogle gange prædiker vi de rigtige doktriner, men har nogle andre oplevelser og erfaringer. Hvad ville der ske hvis vi gav vores vidnesbyrd? Hvad ville der ske hvis andre oplever og gør de samme ting, som vi selv gør? Vidnesbyrdet af en lærer er meget vigtigt, fordi det kan forlede andre og føre mange til fald. Kunne det være, at Paulus, den største lærer indenfor kristendommen, havde lavet en fejl? " Og nu, hvorfor tøver du? Stå op, lad dig døbe og dine synder aftvætte, idet du påkalder hans navn! " (Apg 22,16) Bemærk venligst dette vers. Det fortæller at dåben kan vaske en´s synder væk. Katolikkerne fremsiger dette vers og regner det som et personligt anliggende foran Gud. Fejlen ved den katolske doktrin ligger i at man siger, "Hvis du bliver døbt, vil dine synder være vasket væk." Derfor, hævder de at en dåb på ens dødsleje, kan vaske alle dine synder væk. De indser slet ikke at betydningen af dette spørgsmål, er ikke foran Gud, men for ”Verden”. Tidligere var Paulus en mand i “Verden”. Efter han var kommet til tro på Herren Jesus og havde set Ham, havde han brug for at stå op og blive døbt. I det øjeblik han blev døbt, blev hans synder vasket væk. I det øjeblik hans forhold til verden blev brudt, blev han også adskilt fra hans synder. Hvis du er en kristen i hemmelighed og endnu ikke er blevet døbt, vil ”Verden” stadig betragte dig som en af dem. Du siger måske at du er frelst, men “Verden” vil ikke acceptere det. Du siger måske at du nu tror på Herren Jesus, men “Verden” vil sige at de aldrig har set det. Men så snart du går ned i vandet, vil de indse det; De ved nu, at du tror på Herren Jesus. Hvorfor skulle en person ellers være så skør at gå ned i vandet? I det øjeblik du bliver døbt, er du fri fra ”Verden”. Dåben i vand er en adskillelse af en persons forhold til ”Verden”. Hvis en person tror i sit hjerte, men ikke har nogen handlinger udadtil, vil “Verden” stadig betragte personen som værende i verden. Hvis en person siger at hans tror på Herren Jesus, vil andre ikke tro på ham. Men i det øjeblik han bliver døbt, vil de vide at han ikke længere er en af dem. Derfor er dåben den allerbedste måde til at befri sig selv fra ”Verden” på. Hvis du virkelig ønsker at blive fri fra “Verden”, må du døbes. Du må fortælle “Verden”, "Mit forhold med dig er færdigt." Ved at gøre dette kommer du fri af ”Verden”. Dåben er et åbent vidnesbyrd, og vi skal ikke være bange for at lade andre mennesker overvære det. Ikke troende kan også være til stede under dåbshandlingen. Johannes døber udførte sine dåbshandlinger i et sandt kaos. Selv dåben af de tre tusinde jøder på pinsedagen, var noget af et kaos. Spørgsmålet er ikke om etiketten og mødeformen er helt korrekt. Selvfølgelig er det ikke godt med uorden på et møde. Men alle troende burde vide hvad vi laver. Når vi døber nogen, skal vi lade ”Verden” være vidne om hvad vi gør.

Matt 28,18-20

Da trådte Jesus frem, talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Mark 16,16

Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som er vantro, skal blive fordømt.